Download dokument () af 20
  • Lad os styre uden om de sorte huller i regeringens elaftale

Bragt i Børsen 24 august, 2021

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om den nye elinfrastruktur, der skal gøre Danmark klar til en fremtid baseret på grøn strøm og elektrificering. Det er en vigtig milepæl i klimakampen. Men jeg frygter, at den grønne aftale kommer til at lide under nogle afgørende sorte huller.

"De mange nye anlæg, der vil blive installeret - ikke bare i Danmark, men i hele EU - efter 2025, betyder, at vi kommer til at øge vores udledning af den skadelige SF6-gas med hele 42 pct. inden 2050"

Henrik Wilhøft, Forsyningsekspert hos Eaton

Både politikere, myndigheder og rådgivere i branchen glemmer at medtænke væsentlige elementer i deres grønne planer og strategier for elnettet. Elementer, som nok er små, hvad angår størrelse og synlighed, men som har store konsekvenser for vores klima både nu og i fremtiden.

Sort aftryk

Det gælder f.eks. de høj- og mellemspændingsanlæg, der skal koble de nye grønne forsyningskilder til elnettet. Default-valget er i dag koblingsanlæg, der er baseret på drivhusgassen SF6. En gas, der er op til 23.000 gange så skadelig for klimaet som CO2, og som er udråbt til den mest klimaskadelige gas i verden af FN’s klimapanel.

Koblingsanlæg baseret på denne yderst skadelige gas er fortsat almindelig i Danmark – også hos virksomheder, som ellers er bannerførere for en mere bæredygtig fremtid, bl.a. fordi den har en atmosfærisk levetid på flere tusinde år

I takt med, at vi udbygger vores elnet med mange nye grønne forsyningskilder, skal der installeres flere koblingsanlæg. Med den plan, regeringen lægger op til, taler vi om flere tusinde inden for de kommende år. De mange nye anlæg, der vil blive installeret – ikke bare i Danmark, men i hele EU – efter 2025, betyder, at vi kommer til at øge vores udledning af den skadelige SF6-gas med hele 42 pct. inden 2050. Det er i den grad noget, der vil sætte et stort, sort aftryk på klimaet.

Derfor er det helt afgørende, at vi får vedtaget et forbud mod brugen af SF6 i udrulningen af regeringens nye plan for elnettet og finder andre løsninger.

Lad os få lagt et fundament for Danmarks grønne fremtid, der er grønt fra både inderst til yderst og viser resten af verden, hvordan det skal gøres.

SE VORES VIDEOER: 

  • Lær mere om alternativerne til SF6 og deres fordele i vores videoarkiv

LÆS VORES WHITE PAPERS: 

UDFORSK VORES LØSNINGER: