I Danmark og på EU-niveau arbejdes der lige nu hårdt på at reducere energiforbruget og øge energisikkerheden. Her kommer vores bygninger til at spille en markant rolle - ikke kun i forhold til energioptimering, men som micro-energinet, der bidrager til den grønne energiinfrastruktur.
Tidligere bragt på GridTech.dk og MobilityTech.dk d. 19/9-2023
EU lægger i disse år sporene til fremtidens energiforsyning, hvor vedvarende energi, energieffektivisering og energilagring skal styrke FN’s klimamål og den europæiske energisikkerhed. I det krydsfelt kommer vores bygninger til at spille en markant rolle som micro-energinet, der gennem lagring, produktion og distribution af grøn strøm vil bidrage til en mere fleksibel energiinfrastruktur og større sikkerhed. Hos Eaton kalder vi det ”Buildings as a Grid”.
Jeg ser især fire områder, der kommer til at skubbe til den udvikling.
Smarte ladeløsninger
I takt med at slutdatoen for udfasning af benzin- og dieselbiler nærmer sig, vil vi se en massiv fremgang i både offentlige og private ladestandere.
Det kan virke modsatrettet, at ladestandere kan øge energieffektiviteten – men det er præcis det, der kommer til at ske. Med sektorkobling bindes energiproduktion og -forbrug tættere sammen. Her kan smarte ladeløsninger fx måle og fordele strømmen mest optimalt mellem laderne og bygningens øvrige forbrugspunkter og dermed undgå energispild.
Kombineret med batterilagring kan bygningen desuden ’gemme’ strømmen fra egen energiproduktion fra fx solceller til at oplade bilparken i spidsbelastningsperioder.
Ud over besparelserne ved at kunne fordele strømmen mere gunstigt, giver de intelligente ladeløsninger også mulighed for ejendomsejerne kan tjene penge ved at sælge overskydende strøm fra fx solceller på taget retur til elnettet.
Ændringen i måden vi forbruger energi, er så småt begyndt at vinde indpas især blandt de villaejere og virksomheder, der har sat CO2-reduceringer højt på dagsordenen. Men i løbet af de næste år kommer vi til at se endnu mere af samme skuffe.
Øget pres fra EU
Høje ambitioner om udfasningen af fossil energi og udsigten til stærkt svingende energipriser har medført en række hasteindgreb og stramninger på EU-plan.
Siden 2022 har EU-landene blandt andet fået til opgave at gennemføre Fit-for-55-lovpakken, der har til formål at reducere den samlede nettoudledningen af drivhusgasser i EU med 55 procent inden 2030 og understøtte REPowerEU. Disse krav og besparelsesmål vil kun blive intensiveret hen over de næste år.
Senest fastsatte EU i juli et nyt energieffektivitetsdirektiv, der skal bekæmpe klimaændringer og øge energisikkerheden. Direktivet indeholder nye mål for 2030. Blandt andet skal det samlede energiforbruget i EU reduceres med 11,7 procent sammenlignet med 2020. Det betyder, at der årligt i gennemsnit skal findes energibesparelser på 1,5%, frem til 2030.
Renovering af bygningsmassen
I forlængelse af EU's energieffektivitetsdirektiv ligger der også et krav om, at de enkelte medlemslande sikrer, at mindst 3% af de offentlige bygninger hvert år renoveres til næsten energineutrale bygninger eller bygninger med nuludledning.
En analyse af kommunale bygninger fra Dansk Industri viser, at over 60 procent af danske skoler, rådhuse og sportshaller har dårlig energimærkning. Her vil det give god mening, at byggesektoren slår to fluer med et smæk og lader energioptimering af bygningsmassen gå hånd i hånd med muligheden for selvstændig energiproduktion og -styring.
Digitale tvillinger
Investeringer i energieffektivisering er ofte forbundet med store tidsmæssige og økonomiske omkostninger. Derfor kommer digitale 3D-simuleringer – de såkaldte digitale tvillinger – fremadrettet at spille en central rolle i forhold til at gøre bygninger til selvstændige micro-energicentre.
Gennem 3D-simulering af specifikke bygningsmiljøer kan man simulere forskellige scenarier. Den digitale tvilling kan altså teste forskellige kombinationer af infrastruktur til opladning af elbiler, energilagring og teknologier til produktion af vedvarende energi. Indsigten kan være med til at identificere de mest effektive løsninger for den konkrete bygning og dermed reducere de risici, der er forbundet med investeringerne for et givent byggeri.
Egen medicin giver gevinst
På Eatons kontor i Le Mont-sur-Lausanne i Schweiz har vi taget vores egen Buildings as a Grid-medicin med solceller og Eatons xStorage batterilager, der interagerer med elbilladerne i kælderen. Det resulterede sidste år i en gennemsnitlig månedlig besparelse på 1.700 euro på kontorets elregning - trods stigende energipriser i samme periode. Samtidig kunne vi skære et ton af vores CO2-udledning hver måned.
Micro-energinet i byggesektoren rummer med andre ord et enormt potentiale for energiomstillingen, som skal udnyttes allerede nu. Men det kræver, at det danske elnet åbner op for tovejsopladning, hvor vi fortsat hænger i bremsen. Det er et oplagt næste skridt for politikerne at tage. Erfaringer fra elbilernes mekka, Norge, hvor det allerede er tilladt, viser, at det både er muligt og populært.