I takt med at vi udbygger vores elnet med mange nye grønne forsyningskilder, skal der installeres flere og flere koblingsanlæg til både høj- og mellemspænding.
Desværre er brugen af koblingsanlæg, der er baseret på drivhusgassen SF6 som isolationsmedie, fortsat almindelig i både Norge, Sverige og Danmark. Det er en gas, der har et opvarmningspotentiale, der er 23.500 gange højere end for CO2, og som af FN’s klimapanel er blevet udråbt til den mest klimaskadelige gas i verden, blandt andet fordi den har en atmosfærisk levetid på flere tusinde år.
EU gav i 2014 dispensationen for brugen af SF6-gas i koblingsanlæg, fordi EU ikke mente, at der fandtes nok tilgængelige SF6-fri alternativer på markedet. Det gør der heldigvis i dag og de bør tages i brug så vi ikke laver sorte huller i den grønne omstilling.
Vi har 60 års erfaring med SF6-fri kobling og vores serie af Xiria koblingsanlæg omfatter SF6-frie felter, der er nogle af de mest kompakte i deres klasse med et fleksibelt design, der sikrer et skalerbart produkt til alle applikationer. Xiria-felterne er fuldt genanvendelige ved endt levetid.
På dette webinar får du viden om SF6-gas og hvilke løsning Eaton kan tilbyde dig og din virksomhed for at bakke op om den grønne omstilling. I vil møde vores internationale eksperter og webinaret afholdes derfor på engelsk.